MONTØRENS HVERDAG OVER 40 ÅR

En montørs hverdag har ændret sig en del hen over de seneste 40 år. For at forstå udviklingen på både værkstedet og i montørens hverdag har vi sat os sammen med værkfører Per Damgaard fra Anker Bjerre i Holstebro for at blive klogere. 

Og Per Damgaard er ikke en hr. hvem-som-helst, for med næsten 40 år på bagen, kan han om nogen fortælle om hverdagen på et maskinværksted i slutningen af firserne.

Per startede i lære hos Anker Bjerre i 1987 og overtog hans fars værkfører hverv i 2001, efter både at have været montør på værkstedet og udekørende montør – også hos Anker Bjerre. Anker Bjerre var på det tidspunkt en langt mindre virksomhed med både færre kvadratmeter og medarbejdere, men med en god portion fremsynethed og vilje, voksede virksomheden til der, hvor den er i dag.

Som lærling i starten af firserne fulgte Per en svend, men i takt med antallet af skoleophold og timer hvor han stod og kiggede hen over svendens skuldre, fik Per hurtigt lov til selv at skrue på maskinerne under en svends kyndige opsyn.

På det tidspunkt kunne man som montør klare sig med en værktøjskasse med en hammer, rørtang og det lidt grovere værktøj. Men et multimedie til at måle strøm var på det tidspunkt også lige blevet en del af montørens faste arbejdsredskaber. Som montør kunne man ”nøjes” med disse redskaber, eftersom maskinerne var langt mere mekaniske end de er i dag.

Fejlfinding på en maskine var også ganske anderledes, end vi kender det i dag, hvor en montør som det første åbner sin computer og sætter den til maskinen, før den bliver gennemgået visuelt. Som det første var man i tæt dialog med kunden om eventuelle problemer på maskinen, og dernæst brugte man som montør sine sanser væsentlig mere, i form af syn og hørelse ved gennemgang af maskinen. 

F.eks. lyttede montøren til hvordan motoren gik, ellers kørte han en tur i maskinen, og hvis der var mislyde kunne man på baggrund af fornemmelse og erfaring spore sig ind på problemet.

Vedligeholdelsen blev også dengang foretaget på interval, men på væsentlige kortere intervaller, da maskinerne ikke kørte så mange timer som de gør i dag. En anden stor forskel på maskinerne i slutningen af firserne og maskinerne i dag er også, at de er blevet væsentlig dyrere og langt mere teknologiske. Det betyder, at kunderne har forventninger til værkstederne om kortere nedetider, hvilket Per og hans montører selvfølgelig er opmærksomme på i deres dagligdag 

Hvis Per skal fremhæve den største udvikling i forhold til montørens hverdag, er han ikke i tvivl. Elektronik og overvågning på maskinerne er uden tvivl den største udvikling, som Per har været en del af over de seneste 40 år. Og selv om Per synes, at det absolut er til det bedre, er der rigtig mange følere på en traktor i dag, der kan gå i stykker og give fejlmeddelelser, der umiddelbart synes unødvendige. Derudover er GPS-teknologien en ikke uvæsentlig lancering, som Per også har oplevet i sin tid, hvilket kræver kontinuerlig uddannelse i form af flere årlige kurser, for at kunne følge med i.

Med den stigende mængde af både elektronik og følere, er fejldiagnose via computer, især inden for de seneste 10 år, blevet en større del af montørens hverdag. Per påpeger dog, at fejldiagnose via computeren aldrig må stå alene, men altid skal suppleres med sund fornuft og logisk tankegang, ligesom da Per første gang trådte ind på Anker Bjerres værksted i 1987.

Det er Pers håb, at denne arbejdsform forbliver en del af fremtidens værksted, for som Per siger, ”Nogle gange skal du jo også forholde dig kritisk til din GPS i bilen”. Og det kan vi her på Blue & You redaktionen kun være enig med Per i.