GAMLE MASKINER MED NYE MULIGHEDER

Der er gode muligheder for at køre med autostyring på gamle maskiner, lige gyldigt om det er en gammel traktor, mejetærsker eller en blanding af både gamle og nye maskiner i din flåde. 

Et af de første eksempler på eftermonteret autostyring her i Danmark var en kunde med en blandet flåde bestående af blandt andet T6- og T7-traktorer, en ældre TM155 og en CX6090-mejetærsker, som er en af de sidste mejetærskere, der ikke er klargjort til autostyring fra fabrikken af.

Både T6- og T7-traktorerne og CX6090-mejetærskeren var udstyret med Intelliview IV-skærmen, så for at lave en løsning som kunden var delvist bekendt med og udnytte de eksisterende skærme maksimalt, blev der eftermonteret Intelliview IV-skærm i TM155’eren. Derudover blev EZ Pilot Pro styresystemet inklusiv ratmotor installeret på både TM155’eren og CX6090-mejetærskeren, da f.eks. TM155’eren stadigvæk blev brugt til at trække såmaskiner og harver.

Denne løsning er den klart billigste på især ældre mejetærskere og traktorer med mange hestekræfter, da hydraulisk autostyring vil kræve eftermontering af hydraulikslanger samt en ventil til at styre maskinen. Eftermonteringssæt er dog tilgængelige, hvis kunden ønsker maksimal præcision på sine opgaver i marken. Det skal dog nævnes, at selvom kunden vil køre med faste kørespor og på RTK-niveau, så dækker ratmotoren behovene ganske fint med en opgradering til AutoPilot Motor Drive styresystemet. AutoPilot Motor Drive styresystemet giver bedre terrænkompensation som gør, at man kan køre langsommere uden at styresystemet kobler fra, og man kan bakke på linjen i mere end 37 sekunder, inden at styresystemet kobler fra.

Kunden kører den dag i dag stadigvæk med løsningen og står ikke umiddelbart foran en opgradering, da han er særdeles tilfreds med løsningen. 

Hvis kunden på et tidspunkt beslutter sig for at anskaffe sig en ny traktor fra New Holland, er han også allerede bekendt med skærmens funktioner, og han skal ikke til at sætte sig ind i en nyt set-up.

XCN-750 skærm og NAV 500-antennen

Af andre løsninger der kan installeres på ældre maskiner, kan også nævnes en XCN-750 skærm og en NAV 500-antenne, der uden problemer kan installeres på f.eks. en gammel Ford 6610 for tildeling og præcision på de bagmonterede redskaber. Dette er uden sammenligning vores billigste løsning, hvor kunden kan køre præcision efter en lysdiode i skærmen uanfægtet hvilke mærker, der er inkluderet i flåden.

I forhold til MYPLMConnect er det også muligt at koble ældre traktorer og mejetærskere - dog ikke senere end henholdsvis årgang 2011 og årgang 2013 - op på portalen. Grunden til at det ikke er muligt at gå længere tilbage end henholdsvis 2011 og 2013 er, at CAN-data ikke er tilgængelig på tidligere modeller. Men hvis du har en maskine der er lige omkring de ti år eller yngre, skal du endelig ikke holde dig tilbage for at undersøge muligheden for at komme i gang med at samle og analysere al driftsrelateret data om din maskiner og mark i MYPLMConnect. Du behøver faktisk ikke engang at investere i telematics eller abonnement for at komme i gang, da data også kan flyttes med et USB-stick og oprettelse af MYPLMConnect er gratis. 

Så helt overordnet har vi hos New Holland flere forskellige teknologier til rådighed, der både passer til både nye og ældre maskiner. Det er blot et spørgsmål om at forhøre sig hos den lokale New Holland forhandler, og vi kan skræddersy en løsning til lige præcis dine behov.