Fjerde generation på Saltbjerggård, Troels, har taget slægtsgården fra et lille husmandssted til et landbrug med maskinstation. Men Saltbjerggård er et atypisk landbrug på mange forskellige punkter med kartoffelavl, maskinstation og vintertjeneste.

Dengang Troels’ farfar havde slægtsgården, blev den nærmere betegnet som et husmandssted, hvor der hørte 6 hektar til. Fra 1970’erne overtog hans far stedet og fik tilkøbt sig til i alt 50 hektar, mens Troels overtog slægtsgården i 2009, og i dag ejer 150 hektar og kører maskinstation på cirka det dobbelte. 

Af de 150 egne hektar, er 85 af dem med spisekartofler. Men selvom det ikke er al jorden, som der bliver dyrket kartofler på, så er det området, hvor de har den bedste indtjening og bruger det meste af deres tid. Tiden der bruges på at ordne 1 hektar kartofler, er lige så lang tid som når man skal ordne f.eks. 14 hektar hvede. ”3 hektar om dagen er en god og effektiv dag” fortæller Troels. Så at have kartoffelavl er mere omfattende end vi først antog hos Blue & You redaktionen.

Maskinstationen

Hos Saltbjerggårds maskinstation hjælper de til med høst og flere andre opgaver, som vi er blevet bekendt med hos andre maskinstationer. Troels har opgaver som at fælde træer for folk, lave indkørsler, grave store rødder op, etablere hele og halve haver, vedligeholde 22 km grusvej på Orø, græsslåning hos en grundejerforening og en masse andre opgaver. Troels indrømmer dog også, at deres svaghed er at sige nej til en opgave, så der er altid meget at se til og få ordnet, men opgaverne bliver løst. ”Vi skal lære at sige nej, men vi er ikke så gode til det” fortæller Troels.

Men ud over det, så kører de også vintertjeneste med i alt 14 traktorer – alle fra New Holland – 6 af dem er Troels egne og resten er nogle han lejer. Traktorerne kører ud fra maskinstationen ved Skibby, for at salte og skovle sne, når vi rammer de kolde måneder. Når frosten truer, kører de blå traktorer ud med hver5 tons salt. Her kører de hjemmefra omkring kl. 21 om aftenen, for så at vende tilbage fra deres rute omkring 6-7-tiden om morgenen. 

Den ene traktor kører til Nordsjælland, den anden starter ved Jyllinge og ender inde ved Herlev Hospital, den sidste starter i Roskilde og tager turen ud ad Roskildevej til Brøndby. De steder som Saltbjerggård sørger for at salte, er privatejede grunde og veje, som fx industripladser – intet kommunalt. En saltetur for deres T6.160’er er på190 km, så lover de frost natten efter, så er traktoren igen på farten fra 21 om aftenen til 7 om morgenen.

De blå maskiner

En maskine der pryder maskinhuset og har haft stor indvirkning på, at det i dag er blå traktorer der bruges, er en Ford 4610, der blev indkøbt i 1982 af Troels’ far. Det blev til en blå traktor på en gård, der ellers før havde købt Ferguson – men årsagen var et håndtag der nu var blevet placeret anderledes. Den gamle maskine er endnu ikke blevet pensioneret, men bruges lidt som en forvokset bycykel, ”den bliver svær at skille sig af med, fordi der ligger så meget historie bag den” fortæller Troels og hans far. 

Ud over den gamle Ford, så består maskinparken af; to styks T6.160 Auto Command med affjedret foraksel, en T7030 Auto Command med affjedret foraksel, en 7060 med Powershift, der fungerer som gårdens muldyr, enT7.270 og til sidst en T7.225 der kører med 54 tommer sprøjtehjul. Ved den sidst nævnte må Troels gentage, for at vi er sikre på, at vi har hørt korrekt. ”Det er en traktor på stylter” fortæller Troels grinende. De har måtte lave justeringer, så dækkene ikke kørte på skærmene ”de er ført fuldstændig til kanterne!”.

På de fleste landbrug kører maskinerne en sæson, og så bliver de sat i maskinhuset efter høsten. Det er ikke tilfældet her og grundet arbejdet med salt, er maskinerne mere udsat for rust m.m. Derfor bliver alle traktorer malet to gange om året, samt får tectyl. Den store omgang får maskinerne i foråret, hvor de bliver højtryksspulet rene, så al skidt og salt bliver vasket af. Så bliver maskinerne malet i dybden og får tectyl, så de er klar til at komme i marken hen over forår og sommer. Når vinteren så igen begynder at melde sin ankomst, bliver maskinerne pletmalet og får tectyl igen, så de er klar til vinterens hårde arbejde med salt.

Kartoffelavleren

Som beskrevet er kartoffelavl ikke den lette type af landbrug. Det tager mange timer, samt kræver meget høj præcision. Der skal høstes kartofler i præcis samme spor, som kartoflerne blev lagt i, for ellers bliver der samlet andet end kartofler op. T7.225 med de 54tommer sprøjtehjul, er den traktor, der kører med en stenseperator inden kartoflerne bliver lagt. Stenseperatoren sier jorden, hvor de sten der er større enden håndbold, bliver ført om i en vogn, og de sten der er mindre end en håndbold, bliver ført ud bag dækkene og bliver dækket med jord. Derfor vil en afvigelse fra det spor, der er blevet lagt af kartofler, betyde at sten og kartofler bliver samlet op sammen, hvilket vil ødelægge kartoflerne. Derfor bruger Troels også RTK GPS-system, så han har så stor nøjagtighed som overhovedet mulig på sin kartoffellægning samt høst. Den ene T6.160 bruges blandt andet til kartoffelbrug og her beskriver Troels den som fantastisk. Den bliver her primært brugt til at lægge kartofler i foråret, og når læggeren så bliver spændt af, bliver der i stedet sat en top-knuser på. Top-knuseren slår toppen af kartoffelplanten, når væksten skal stoppes – det kører traktoren rundt og gør i mange timer, nogle gange i døgndrift. Når toppen er slået af, er stænglen helt åben og sårbar, hvorefter planten kan blive gasset eller nedvisnes med kemi. Samme traktor kører også kartoflerne hjem i september måned. Fra 1. juni kører kartoffeloptageren til og med 20. oktober, hvilket er målet, men ikke altid virkeligheden. Men ligegyldig hvad så skal kartoflerne være taget op inden frosten kommer. 

Noget som Troels nyder allermest ved at være landmand er de første to måneder af sæsonen, hvor priserne på kartofler endnu ikke er fast, og dermed kan diskuteres fra dag til dag ”Det er sjovt og grunden til, at jeg har valgt at være landmand.”

Hvorfor blå maskiner?

Da Troels’ far i 1982 tog en Ford ind i familien, ændrede tingene sig fra, at de havde kørt Ferguson til nu at køre New Holland. Efterfølgende er traktorerne blevet skiftet ud med dem fra New Holland, og det er der en grund til. Den største årsag er placeringen af Sivertsen, der passer godt for Saltbjerggård og det andet er helt klart serviceniveauet. 

Der var nogle begynder vanskeligheder i starten af samarbejdet, da Sivertsen skulle forstå hvilken type bedrift, som Saltbjerggård i virkeligheden er. Når høsten er i hus, bliver maskinerne typisk rengjort og sat ind i maskinhuset, for så at vente på foråret, hvor de igen skal i gang, hvilket dog ikke er tilfældet for Saltbjerggårds maskiner. Her er der ingen vinterferie, og derfor er det vigtigt, at en service eller reparation foregår lige så hurtigt som hvis det var midt i høst. Intet kan vente til på mandag. Dette skal Troels ikke bekymre sig over længere, da Sivertsen i dag forstår de behov, der er på Saltbjerggård, fuldstændig til fingerspidserne. 

Derfor fylder forholdet til forhandleren og montøren ekstremt meget. Sivertsen hjælper med de store reparationer og giver viden videre, ved at Troels kan kigge montøren over skulderen. Men en primær ting er, at montøren er den samme, så han kender maskinen og derfor ikke skal starte fra nul, hver gang der skal kigges på en maskine. Så på sin vis er brugen af New Holland traktorer både et tilfælde og samtidig er det et bevidst valg fra Troels side. 

Besøget hos Saltbjerggård har været meget lærerigt for Blue & You redaktionen, da det ikke er den typiske bedrift, som vi besøger. Men det er helt klart ikke sidste gang, at vi tager på besøg hos en kartoffelavler og maskinstation med vinterservice.