LØSNINGER DER FÅR DIG HURTIGT TILBAGE I MARKEN
Hos New Holland står vi bag vores mejetærskere, så derfor tilbyder vi alle nye mejetærskerkunder Uptime Support, så de kan komme i kontakt med os 24/7 og få hurtig hjælp, hvis de er udsat for et maskinstop. I en periode på 3 år forpligter vi os til at reparere maskinen lige så hurtigt som reservedelene kan skaffes hjem, så vores kunder kan komme hurtigt tilbage i marken.
Vores forhandlere hjælper dog også kunder med ældre mejetærskere hurtigt tilbage i marken igen. Dette skete f.eks. da indføringstromlen revnede på en Farmas-kundes 35 fods Varifeed skærebord fra 2015. Kunden høster rigtig mange hektar med frøgræs om året, hvilket er ekstremt hårdt for indføringstromlen, så da belastningen blev for stor og indføringstromlen revnede, stod Farmas klar med en løsning.
Kunden opdagede revnen ved sit morgentjek af maskinen og tilkaldte straks hjælp fra Farmas. Montørens svejsning af revnen, kunne dog ikke holde kunden kørende i mere end at par dage, hvorfor Farmas i samråd med kunden besluttede at bestille en ny indføringstromle. Den nye indføringstromle blev bestilt fra New Hollands centrallager og med en uges leveringstid ville det betyde nedetid for kunden.
Farmas havde til al held et lignende skærebord stående i sit høstberedskab, som kunden kunne låne, så der kunne høstes videre uden et nævneværdigt stop. Det eneste der skulle bruges tid på, var en mindre tilpasning af kraftoverførslen til skærebordet, og kunden var tilbage i marken igen.
Med løsningen kunne høstmontør Niels Eriksen og lærling Matias Simensen vente på den nye indføringstromle og få udskiftet den gamle – en opgave der tager cirka 3 arbejdsdage, da indmaden fra den gamle tromle genbruges i den nye tromle for at spare kunden penge.
Hos New Holland bliver der altid kigget på løsninger, der prioriterer kunden og sikrer minimal nedetid.
