VORES SNIT ER BEDST


Spændingen var stor, da den nye postadresse ikke længere var i Danmark, men i Belgien. En drøm om at arbejde med finsnitterne og grave dybere i et marked, der har stor betydning for det danske landbrug. For selvom Henrik Hansen nød sin tid på kontoret i Danmark, så er det noget andet at arbejde sammen med 3000 mennesker på en lokation, hvor New Hollands aktiviteter indenfor udvikling og produktion af verdens bedste høstmaskiner er samlet på én og samme adresse i Zedelgem i Belgien. 

 

Men selvom der hele tiden er aktivitet, slippes kontakten ikke til Danmark. Det er uvurderligt at kunne fortsætte den tætte og åbne dialog med både kunder og forhandlere. ”Jeg fortsætter afgjort med at holde kontakten til de danske forhandlere, der sælger og servicerer New Holland finsnittere, da det er vores forhandlere der har den helt nære kontakt med vores kunder og dermed bedst kan komme med tilbagemeldinger omkring maskinen” siger Henrik. Det er denne kobling mellem teamet i udvikling og produktion i Belgien og erfaringerne fra kunderne i Danmark, der er i Henriks tanker, hvor ambitionen er så kort afstand som muligt mellem brugere og produktudvikling. 

 

Stadig ny

Med et skifte i produktporteføljeansvar følger også en lærings- og specialiseringsproces for at komme helt ned i detaljen – en selvfølge med ethvert jobskifte, men særligt med et komplekst produkt som finsnitteren. ”Der er helt naturligt en masse nyt og spændende at lære” siger Henrik og fortsætter med et smil, ”og der hjælper det med en sund portion nysgerrighed omkring maskinen, hvad den sniter og hvordan ensilagen håndteres – samt hvor maskinen kører og under hvilke forhold”. Særligt de regionelle forskelligheder er noget af det der gør arbejdet spændende, da det er vigtigt at maskinen kan levere samme høje snittekvalitet, om den kører 

i en knastør og varm lucernegræsmark i Texas eller en våd og mudret majsmark i Thy. Det opnår vi bedst ved at bruge tid i marken – sammen med vores kunder – hvor vi kan se og opleve hvordan maskinen opfører sig i de lokale forhold og derigennem optimere den yderligere for at imødekomme både krav og ønsker fra vores kunder” siger Henrik.


Nedbrud er uacceptabelt

Tilbagemeldinger fra kunder og forhandlere bliver delt direkte med produktudviklingsgruppen på fabrikken, der løbende tester nye tiltag på produktet og implementerer disse i produktionen. Et særligt fokusområde er kvaliteten af de maskiner der forlader fabrikken i Zedelgem – et fokus der holdes i knivskarpt for øje, da finsnitternes effektive oppetid er et af de vigtigste ydelsesparametre for maskinen. ”Står maskinen først stille – upåagtet af hvilken grund – betyder det at der er en hel kæde af maskiner der står stille, og så koster det på bundlinjen. Derfor gør vi vores til at vores kunder kan holde en så høj effektiv oppetid på maskinen som muligt. Det starter med en høj kvalitetsstandard på det endelige produkt der forlader Zedelgem og derudover en minutiøs klargøring hos vores forhandlere, for at vi kan levere det mest pålidelige produkt til vores kunder. Dernæst er maskinen designet med brugervenlighed og nem servicering for øje. Skulle det ske at man kører lidt friskt og maskinen stoppes til, så an man hurtigt komme til alle kritiske punkter, og få tømt eksempelvis blæser og tømmerør, og komme videre i en fart” siger Henrik og fortsætter, ”under skjoldene på vores FR er der sket mange ændringer siden introduktionen i 2007, alt sammen medvirkende til at den maskine vi producerer i dag er baseret omkring de samme velkendte og strukturelle grundprincipper som ved lanceringen, men er løbende optimeret til at imødekomme vores kunders behov”.

Fremtiden for New Hollands finsnittere ser lysende ud, men en mand som Henrik Hansen bag sig. En maskine der udvikler sig, er kvalitetssikret og som vil stå forrest i markedet.