RESERVEDELSPARTNERSKAB MED VÆRDI

Owning Your Brand’s Social Community Drives More Shoppers and Sales

I Aabenraa ligger vores samarbejdspartner Granits danske kontor, hvor Blue & You redaktionen harmødt administrerende direktør for Skandinavien, Johnny Gram til en snak om Granit som virksomhed, samarbejdet med New Holland forhandlerne og ikke mindst kunderne. 

Granit blev etableret af Dietrich Fricke tilbage i 1923 i tyske Hesslingen, og er den dag i dag stadigvæk et familieforetagende med flere forskellige forretningsområder og en årlig omsætning på 7,5 milliard kroner. I 2000 gik Granit ind på det danske reservedelsmarked via en importøraftale, men da man ikke følte, at potentialet blev forløst, besluttede man sig for at oprette eget salgskontor i 2012.

Herfra begyndte man at besøge kunder med et tilbud om et komplet sortiment af reservedele til alt fra landbrug, have & park til transport, og samlet set har Granit over 12 millioner varenumre i katalog. Reservedele til landbruget repræsenterer dog den klart største del af sortimentet, og er i dag 60% af Granits omsætning.

Et naturligt supplement

Samarbejdet med New Holland blev etableret i starten af 2020 og indebærer levering af reservedele til alle de maskiner, der ikke er blå, og som kommer forbi en New Holland forhandler af den ene eller anden grund. Eller som Johnny siger ”Vi kommer ind i billedet, når en New Holland traktorkunde lige pludselig står nede på værkstedet med en plov, som ingen kender. Ja, så har vi sandsynligvis reservedelene til den”.

Samtidig tilbyder Granit alle New Hollands kunder adgang til Partnershoppen, så de selv kan gå online og bestille reservedele til lige præcis de maskiner, som de har stående i maskinhuset, og som ikke er en New Holland-maskine. Her kan New Holland kunder bestille varer ligesom forhandleren og have dem næstemorgen – også ligesom forhandleren.

Partnershoppen har ifølge Johnny et enormt potentiale, og med den trend der ses for tiden, er der ingen tvivl om, at Granit vil investere yderligere i at give den travle landmand et alternativ til at skulle starte bilen og køre ned til den lokale forhandler for at købe reservedele eller andet til bedriften, men samtidig knytte ham tættere til forhandleren.

Tilgængeligheden er primær

En af Granits helt store styrker er deres logistik setup, og lige syd for Hamburg ligger et enormt semiautomatisk lager på 100.000 kvadratmeter og med lige over 250.000 produkter, der kan betjene de danske kunder med levering dagen efter bestillingen. Selv de mest afsides egne af Danmark kan, ved bestilling inden kl. 17 om eftermiddagen, garanteres en levering kl. 7 om morgenen, og da der er 5 daglige afgange fralageret i Hesslingen til Danmark, er der ingen ordrer, der får lov til at ligge og vente på lageret i Tyskland.

Priserne på Granits reservedele bliver konstant justeret i forhold til markedet af et lille team, hvis eneste opgave er at analysere markedet, så kunderne altid kan være sikker på at få den rigtige pris på deres del. Men hos Granit er prisen på den enkelte del ikke det vigtigste for som Johnny siger ”Har du varen, kan du levere varen, så sælger du varen”.

”Vi skal hjælpe der, hvor landmanden selv udskifter eller reparerer, men ikke på tekniske dele som kræver hjælp fra forhandlerens værksted” afslutter Johnny, så der er ingen tvivl om, at med et samarbejde mellem New Holland og Granit er en New Holland-kundedækket ind på alle områder.


Johnny Gram på kontoret i Aabenraa