BRUGERKURSER
Vi kender det alle; du har købt en ny kaffemaskine, tv eller et helt tredje produkt, men hvordan er det lige produktet fungerer? Jeg har selv en tendens til at prøve mig frem, og først når det ser helt sort ud, så bliver Google eller instruktionsbogen taget i brug. Men på denne måde, risikerer du som bruger, at gå glip af nogle funktioner, der optimerer din brugeroplevelse. Det samme gælder din nye mejetærsker. For en mejetærsker er ikke længere bare en mejetærsker, som før i tiden. Der er kommet så meget teknologi ind i maskinerne, for at gøre kørslen og arbejdsdagen så produktiv som muligt. Men hvis du ikke kender halvdelen af funktionerne fuldt ud, så opnår du aldrig den fulde effekt.
Dette gælder selvfølgelig også for en ny traktor. Derfor har vi hos New Holland vores superbruger Torsten Birk Nielsen, der laver brugerkurser til dig som kunde. På den måde kan du få lært din maskine meget bedre at kende. Brugerkurset er både til dig som lige har købt en ny maskine, hvis du har fået en ny ansat i teamet, eller hvis du føler, at du har brug foren genopfriskning.
Bliv klogere på din maskine
Er du erfaren eller helt grøn, har haft din maskine i nogle år eller den er ny, så har du muligheden for at blive klogere på din maskine. For teknologien rykkersig konstant og flere funktioner ligger nu i skærmene. Derfor er det rart at kunne få de nye funktioner eller brugerflade mere ind under huden, så arbejdsdagen med maskinen bliver lettere, og du kan øge dinproduktivitet. Derfor ses der også en del gengangere på kurserne, der kommer igen omkring hvert fjerde år, for at få helt styr på de nye opdateringer, der er kommet på maskinen.
Der har været afholdt 12 kurser i Danmark og 7 i Sverige, som er færre kurser end normalt grundet manglende mulighed for at kunne mødes. Men den normale procedure er, at alle kunder bliver tilbudt at deltage i et et-dagskursus via deres forhandler, også kan man deltage 1-2 personer pr. kunde. Normalt foregår et kursus fra klokken 8.30-16.00 – kurserne for mejetærskere er hvert år i maj og juni måned, hvor de resterende traktorkurser bliver afholdt i vinterhalvåret. Her bliver der gennemgået grundlæggende funktioner, hvordan maskinen er bygget op, vedligeholdelse og små praktiske sessioner. Indholdet af kurset er også bestemt på baggrund af brugernes erfaring. Der vil typisk være 3 mejetærskere til rådighed. Torsten gør meget ud af at skabe en sammenkobling mellem korteteoretiske gennemgange for derefter at være hands-on på selve maskinen.
Ingen gider at tage et kaffekursus, hvor man kun sidder og kigger på PowerPoints. Derfor mener vi hos New Holland, at du som kunde skal have lov til at kunne prøvetingene af. Kurserne er en service, som New Holland tilbyder kunderne via forhandlerne. ”Du køber ikkebare produktet, du bliver også tilbudt at lære maskinen at kende” fortæller Torsten Birk Nielsen, for det er vigtig for New Holland, at du får det fulde udbytte af din maskine. Derfor skal kunden gerne vide, hvad alle funktionerne kan bruges til, og det kan læres på et af disse brugerkurser.
Nyt legetøj til bedre læring
Som en ny del af kommende brugerkurser kommer man til at se en Armrest Simulator. Den vil dog kun blive anvendt på de kurser, hvor den har relevans. Armresten vil kunne blive brugt i den teoretiske del, hvor man kan vise funktionerne direkte på armresten i stedet for på en PowerPoint præsentation. Den vil også kunne bruges til at udnytte tiden bedre, så alle konstant er i gang med indlæring, i stedet for at vente på at en traktor bliver ledig.