Container for the scroll indicator
(Will be hidden in the published article)
CR9.90
ÅRGANG 24-MODEL SIKRER MINDRE SPILD OG BEDRE KAPACITET
Til landmandens store overraskelse har han set sin mejetærsker-pilot i den nye model konstant køre fra de to ældre CR 9.90-modeller, som Steffan Mikkelsen fra Bonderupgaard i forvejen råder over, med lavere spild
AUTOMATISK OG KONSTANT OPTIMERING
Særligt skal det bemærkes at årgang 24-modellen er kommet med en forbedret udgave af New Hollands IntelliSenseTM system. Systemet indstiller automatisk mejetærskeren, så den konstant høster med de mest gunstige indstillinger. IntelliSenseTM måler blandt andet, hvor stort flowet er igennem maskinen, hvor rent det er, hvor meget man spilder, og hvor hårdt motoren er belastet. Herfra indstiller systemet selv på parametrene, under pilotens supervision for hele tiden at sikre 100 procent udnyttelse af maskinen.
IntelliSenseTM algoritmen, som danner grundlaget for systemet, er blevet så raffineret i løbet af de sidste 5 sæsoner, at StringGate belastningssensoren på halmelevatoren er blevet overflødig og derved har gjort systemet mere simpelt. Det vil fremover være standard på alle store New Holland CR-mejetærskere, hvilket man godt forstår hos Boderupgaard, hvor man har nået at køre cirka 250 timer i årgang 24-modellen og har høstet både i samtlige græsfrøarter og alt kornet med maskinen.
KÆRKOMMEN KAPACITETSOPGRADERING
Høsten i år bød på ustadigt vejr, hvor det første lange stykke tid var uden de livgivende dråber fra oven. Derfor har afgrøderne hos Steffan Mikkelsen stået helt forskelligt. Det har derfor været en kærkommen hjælp med en maskine, der hele tiden har kunnet optimere på tærskning og kapacitet.
- Når man sammenligner med mine ældre modeller af CR9.90, kan man tydeligt se IntelliSenseTM-systemets kontrol over maskinen. Når maskinerne kører sammen, ryger der mere korn op i tanken på den nye model. I år med de få høstdage, vi har haft, er det en helt klar fordel, siger Steffan Mikkelsen.
IntelliSenseTM-systemet er hos Falster-landmanden især kommet til sin ret, mens man har haft et MacDon-skærebord til låns under høsten. Normalt bruger Steffan Mikkelsen et VariFeedTM-skærebord som han er fuldt tilfreds med, understreger han.
- Men jeg må sige, at MacDon giver et klart løft til den nye maskine. Jeg harogså prøvet andre fabrikater førhen. Og de har ikke kunnet tilfredsstille mig på samme måde. Med MacDon-skærebordet får du netop det stabile indlæg til mejetærskeren, en optimal tærskning hele tiden og ens stubhøjde. Vi kan endda spare en afpudsning i vores udlægsmarker, hvis vi høster med MacDon, for så er det klippet helt ned til jorden. Her kommer IntelliSenseTM rigtig til sin ret, fordi denne top får materialet jævnt ind, siger Steffan Mikkelsen.
MODERNE DESIGN
Udvendigt har New Hollands design også fået et løft. Blandt andet er den ikoniske blå stribe på 2024 modellen blevet erstattet med en markant mindre og mere stilistisk moderne én af slagsen. Selvom Falster-landmanden naturligvis har rettet det meste af sin opmærksomhed mod maskinens øgede funktionalitet, går en make-over af mejetærskeren ikke ubemærket hen.
- Det nye design er jo et stort løft. Den gamle, ældre model, jeg kører med, er også en rigtig flot maskine. Men der er helt klart sket et løft i forhold til, hvordan en New Holland-maskine skal se ud i fremtiden, siger Steffan Mikkelsen.
BEDRE KØREOPLEVELSE
Ingeniørerne hos New Holland har dog ikke kun haft kapacitet og funktionalitet for øje i den nye model. I kabinen kan mejetærsker-piloten hos Boderupgaard, Boal From, nyde godt af et opdateret sæde i maskinen med øget komfort. Et sæde, der både har varme til kolde dage og luftkøling til de hede somre.
- Det er dejligt med et nyt sæde. Man sidder meget bedre ide nye modeller, synes jeg. Og luften køler det, så man ikke får det varmt i et lædersæde, siger Boal From.
Samtidig kommer kabinen med en ny indvendig farve, der giver et mindre genskin og en forbedret køreoplevelse, fortæller Steffan Mikkelsen.
- Så har man faktisk et bedre overblik ud over skærebordet
- hvad der sker. Det er en helt klar optimering af kabinen, fortæller landmanden.