RAVENS REDSKABSSTYRING SIKRER OPTIMAL KARTOFFELHØST

Varierende jordbundsforhold, ujævn belastning eller kuperet terræn har stor indflydelse på dine redskabers ydeevne. Ravens redskabsstyring gør det muligt for dit redskab at styre sig selv efter en fastsat styrelinje, hvilket gør din arbejdsgang mere pålidelig.

Inden for Ravens redskabsstyring findes der flere forskellige løsninger, hvor en af dem er styring med sideforskydning. Her er der monteret en hydraulisk cylinder mellem traktor og redskab samt en ekstra GPS antenne på redskabet til at registrere redskabets position. Baseret på denne position kan cylinderen så justere redskabet til henholdsvis højre eller venstre og dermed sikre, at redskabet ikke bevæger sig væk fra den planlagte linje på grund af vægt, ujævn belastning eller terræn.

I foråret 2024 kørte kartoffelavler Troels Kristoffersen test med redskabsstyring med sideforskydning, så vi tog derfor en tur til Venslev i Hornsherred for at høre mere om hans brug af løsningen, og hvordan hans oplevelse af løsningen har været.

Troels Kristoffersen er 4. generation på Saltbjerggård, hvor han bl.a. driver lige godt 100 hektar med spisekartofler. Derudover dyrker han også nogle af de mere traditionelle kornafgrøder samt kører lidt maskinstation, men 60% af virksomhedens omsætning kommer fra kartoffelproduktionen.

Troels blev overbevist om at køre test med Ravens redskabsstyring med sideforskydning, da han i sin kortaffellægning har flere steps, der er afhængig af den optimale præcision som løsningen kan levere.

Når Troels forbereder sin kartoffelmark, starter han nemlig med at køre med en bedplov, hvorefter han skal køre på den præcis samme linje med henholdsvis en stenstrenglægger og selve kartoffellæggeren. Hvis både stenstrenglæggeren og kartoffellæggeren forskyder det mindste i forhold til linjen, kan det have katastrofale konsekvenser, da kartoffeloptageren kan ende med at tage alle de sten op, som stenstrenglæggeren har lagt ud for at lave kørespor ved siden af kartoffelbedene.

Rent praktisk betyder det, at linjerne på de jordvolde som bedploven laver sendes til skyen via en påmonteret Raven antenne, som så hentes af stenstrenglæggeren, der også har fået påmonteret en Raven antenne. Stenstrenglæggeren færdiggører herefter bedene på baggrund af linjerne fra bedploven, og når bedene er klargjort, kommer kartoffellæggeren, ligeledes med påmonteret Raven antenne, og lægger kartoflerne efter de præcis samme linjer.

Selve sideforskydningen justerer så hele tiden redskaberne på plads i forhold til linjerne, hvilket er nødvendigt, da Troels, f.eks. i forhold til hans kollegaer på Lammefjorden. dyrker sine kartofler i kuperet terræn. Dette medfører, at redskabet typisk forskyder i forhold til traktoren på skråninger, hvilket traktoren ikke kan registrere, da den ifølge sit GPS signal kører på linjen.

Udover antenner og sideforskydning kræver løsningen RTK signal, som er New Hollands abonnementsbaserede korrektionstjeneste, som leverer GNSS korrektioner af høj kvalitet til alle brugere, der arbejder inden for netværket.

Med et RTK-signal får du som kunde høj præcision, der sikrer dig ned til 1,5 cm spor-til-spor og 2,5 cm år efter år præcision - hvor som helst i dine marker.

Hele dette setup har ifølge Troels fungeret til UG, så han glæder sig allerede til at skulle lægge nye kartofler i foråret 2025.

Find en forhandler

Det er nemt at finde en New Holland-forhandler: Vores forhandleroverblik giver de mest opdaterede oplysninger om New Holland-forhandlere tæt på dig.

FIND DIN FORHANDLER

Fleetpro
Precision Farming